Erhvervslejeloven: Hvad skal jeg være opmærksom på?

Står du også og har fundet de helt rigtige rammer for dine erhvervslokaler, men er du blevet i tvivl om dine rettigheder som lejer? Heldigvis findes der i Lejeloven også reglerne for erhvervsleje, således at du og din virksomhed er sikret de bedste forudsætninger for din lejeperiode. Vi har her samlet nogle af de vigtigste ting, som du skal være opmærksom på i lejeloven, før du underskriver din kontrakt.

Erhvervslejeloven

Siden år 2000 har Erhvervslejeloven været en separat lov, hvori alle bestemmelserne for leje af lokaler til andet benyttelse end beboelse har været skrevet ned. Hvor man tidligere regulerede loven til erhvervslejeforhold igennem lejeloven, så er lejeloven i dag et punkt for sig selv, man skal være opmærksom på, hvis man som virksomhed ønsker at leje sine erhvervslokaler.

Erhvervslejelovens grundlag bygger på en høj grad af frihed mellem udlejer og lejer, da de i samarbejde skal blive enige om en række forhold ved lejeaftalen. Lejer og udlejer kan eksempelvis sammen beslutte varigheden af lejeperioden, fordelingen af vedligeholdelse og erstatning med mere. Der er således i erhvervslejeloven en del omstændigheder, som man som lejer kan være med til at påvirke, hvor faktorer som lejligheden størrelse ligeledes spiller en rolle i forhold til rettigheder.

Kend dine rettigheder

På enkelte områder er erhvervslejeloven dog ufravigelig, da dens formål er at beskytte lejeren mest muligt. Der er således nogle bestemte regler, som lejer og udlejer skal overholde for at undgå misforståelser parterne imellem. Disse regler omhandler blandt andet:

  • En lejekontrakt skal udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver det.
  • Det skal specifikt fremstå i lejekontrakten, hvilke udgifter, udover huslejen, lejeren skal betale til udlejeren.
  • Forøges ejendomsskatterne, der påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften gennem en lejeforhøjelse af erhvervslokalerne.
  • Kravet om lejeforhøjelse skal udføres skriftligt og indeholde beregningerne af lejens ændringer.
  • Det er udlejerens ansvar at vedligeholde ejendommen, og alle indretninger i erhvervslokalerne skal holdes i god og brugbar stand.
  • Er der mangler eller fejl ved de lejede erhvervslokaler, skal lejeren gøre opmærksom på fejlene senest to uger efter indflytning, ellers frafalder retten.
  • Lejer kan frit opsige lejekontrakten. Opsigelsesvarslet er for lejer og udlejer 3 måneder til den første i en måned.
  • Udlejeren kan hæve lejeaftalen i tilfælde af manglende betaling, vanrøgt, misligholdelse af sine pligter eller andre overtrædelser af lejekontrakten.

Skriv en kommentar