Den bedste indretning af erhvervslokalet

Når du har fundet det rette erhvervslokale, der på bedste vis afspejler din virksomheds identitet, er næste skridt i processen, hvordan lokalet skal indrettes.

Indretningen har en større indflydelse på arbejdet, end du måske først antager. Behagelige møbler med den rette komfort, rene, ryddelige linjer og den rette belysning kan højne arbejdsglæden og derved arbejdsindsatsten, hvilket i sidste ende er en af grundforudsætningerne for virksomhedens succes.

Indretning, der matcher virksomhedens behov

Det er vigtigt, at indretningen matcher de behov og imødekommer de krav, som virksomheden har. Her er det væsentligt at overveje, hvilke og hvor mange lokaler virksomheden har brug for. Dette er der naturligvis allerede taget højde for, da det pågældende erhvervslokale blev udvalgt, men det er stadig en vigtig overvejelse, når det kommer til indretningen. Her skal du overveje, hvor mange mødelokaler der skal være? Om der er behov for en-mands-kontorer? Om der skal være et stilleområde, et projektrum, en lounge med kaffemaskine eller noget helt fjerde? Når disse overvejelser er gjort, bliver det straks lettere at tage stilling til, hvordan indretningen bedst imødekommer virksomhedens behov.

Møbler

Når det er fastlagt, hvad de enkelte rum i erhvervslokalet skal benyttes til, skal de rette møbler findes. Her skal komforten naturligvis være i højsædet, men det skal også overvejes, hvilket design og hvilke farver der skal dominere alt efter virksomhedens ønske og behov. Mange virksomheder benytter sig desuden af hæve-sænke-borde og ståstole, der skal give medarbejderne de bedste fysiske forudsætninger. Desuden er mængden af møbler også væsentlig. Skal hver medarbejder sidde ved sit eget bord? Skal der kunne veksles mellem en almindelig stol og en ståstol?

Flerfunktionelle rum

I en virksomhed eksisterer der ofte kontorlokaler, hvor flere medarbejdere sidder samlet afdelingsvist. Der er ofte ikke et behov for, at disse sidder i en-mands-rum, men en opdeling af de enkelte medarbejdere kan være nødvendig og behjælpelig i arbejdsgangen. Dette kan eksempelvis skyldes, at medarbejderne sidder med forskellige sager eller skal snakke i telefon uden at forstyrre hinanden. Her kan det være en fordel med flerfunktionelle rum, der ved hjælp af aftagelige skillevægge, lydisolering eller skydedøre kan opfylde enhver medarbejders behov på arbejdspladsen. Desuden kan virksomheden skabe flerfunktionelle rum, der kan bruges i forskellige henseender – et mødelokale den ene dag og et projektrum den næste.

Belysning

Belysningen på arbejdspladsen er relevant i flere forskellige sammenhænge. Dette gælder både for virksomhedens gæster og for den enkelte medarbejder. Belysningen kan påvirke den besøgendes oplevelse af virksomheden, idet indgangen og eventuel kunsten på væggene kan være oplyst på den mest påfaldende måde. Belysningen ved medarbejdernes respektive pladser er vigtig, da der måske er et behov for et specielt lys, når der eksempelvis skal arbejdes på computeren, når der skal læses dokumenter, eller når der skal arkiveres.

Skriv en kommentar